Psykoterapi & Udvikling.com


En god terapi kan ændre alt!

Klik her for at redigere teksten

Hvad er en depression?

Selvom 15 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet til få en depression, er det alligevel stor uvidenhed og fordomme om depressioner. Når livet af flere årsager ikke går, som vi ønsker – er det en naturlig ting at være trist og ked af det i perioder.

At have en depression er ikke det samme som at være trist og ked af det. Når man er deprimeret, er man i en tilstand, hvor man føler nedsat lyst til at være sammen med andre mennesker, nedsat interesse for andre mennesker, nedsat lyst til de sædvanlige gøremål, nedtrykthed,  nedsat selvtillid, selvbebrejdelser, nedsat energi eller øget træthed. Man kan også opleve problemer med at koncentere sig og ens motorik kan blive langsom. Yderligere kan man opleve søvnforstyrrelser og ændringer i ens appetit og vægt.  Graden af ens depression kan inddeles i let, moderat og svær. Der kan være flere årsager til at man udvikler en depression. Det kan f.eks. være svære belastninger i form af dødsfald i familien, langvarig sygdom, konflikter på arbejdet eller i parforholdet samt stress i forskellige situationer kan udløse en depression.

Depression

Man skelner mellem endogen depression (som den bipolare), der er genetisk betinget – og eksogen depression, der er forårsaget af ydre faktorer eller af tankemønstre.

Depressioner forekommer i flere sværhedsgrader. I nogle tilfælde er medicinering nødvendig, og i svære tilfælde kan der være fare for selvmord, så indlæggelse er påkrævet. Ved endogen depression er psykiatrisk bistand nødvendig.

Symptomerne

Betydningen af depression i folkemunde og i den kliniske betydning er forskellig. I klinisk betydning er depression kendetegnet ved nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi eller øget trætbarhed. Den depressive har også nedsat selvtillid og selvfølelse, selvbebrejdelser eller skyldfølelse, tanker om død eller selvmord. Han eller hun kan opleve tænke- og koncentrationsbesvær, agitation eller hæmning, søvnforstyrrelser og appetit- og vægtændring.

Tankemønstrene

Kognitive mønstre, dvs. tankemønstre, af bestemte typer disponerer for depression, og samtidig er disse mønstre også bestemte måder at tænke på under en depression.

Når man er deprimeret, farves ens syn på livet, og man kan få et udpræget negativt syn på sig selv, på andre og på fremtiden. Man får en tendens til at generalisere som fx: ”At livet er meningsløst”, ”At det aldrig bliver anderledes” og ”At jeg selv er uduelig”. Eksemplerne viser de negative generaliseringer på tværs af tid, sted og specifik hændelse.

Et andet tankemønster i depression kan være sort-hvid tænkning, såkaldt dikotom tænkning. Her ser man alt som enten godt eller dårligt, fx: ”Enten præsterer jeg perfekt, eller også er jeg uduelig.”

Perfektionisme

Perfektionisme kan være en væsentlig faktor i depression. Perfektionismen kan gøre livet meget anstrengende, da den kan medføre ængstelighed og bekymringer for fremtiden samt spekulationer over fortiden – ”Gjorde jeg det godt nok?”. Dårligt selvværd samt stress og angst synes også at kunne lede til depression. Og endelig er indadvendt vrede ofte en væsentlig faktor i depression.

Terapi

Alle disse faktorer arbejder man med i kognitiv terapi i forhold til depression. Undersøgelser viser, at kognitiv terapi er effektiv i behandlingen af moderat depression. Også mindfulness er velegnet, ikke mindst i forebyggelse af tilbagefald.