Psykoterapi & Udvikling.com


En god terapi kan ændre alt!

  • At leve livet igennem et lille rør.
    Autister er ofte kun istand til at forholde sig til en ting af gangen og der meget man ikke ser eller forstår fordi man aldrig har set på det før. + det er i et utydeligt skær
< >

Supervision i Autisme Spektrum Forstyrrelser
FX Til Familier og pårørende

Psykoedukation og Supervision er de måder som mange aktører i feltet omtaler som, det at lære om mentale og emotionelle tilstande på.

Psykoedukation er rettet mod den der har problemet (fx angst, sorg, Borderline osv.). Klienten får her de redskaber der giver indsigt i egne handlemåder sådan, at klienten kan være med det, og fange det i opstarten, hvis det løber af med klienten.

Supervision er det der sker mellem mennesker når man rammes af belastninger - bevidste som ubevidste i omgangen med mennesker, der har udfordringer. 

Til tider er det en teoretisk forståelse der er brug for og andre gange er det den mellemmenneskelige faktor der arbejdes med.  (følelser og forståelser ) 

 

Herunder er lidt af det vi tager udgangspunkt i, når vi vil begribe de vanskeligheder som ASF - GUA og GUU kan have vanskeligheder I. 

 

ASF

Autisme Spektrum Forstyrrelse.

Forstyrrelsen hos autister forkommer enten i alle tre hjørner eller i dele af trekanten.

Det er fraværet af kompetencer indenfor disse 3 områder som danner kernen i alle diagnoser indenfor autismespekteret, og graden af funktionsnedsættelse bestemmer graden af autisme. 

Konsekvensen af at have denne udviklingsbetingede funktionsnedsættelse betyder, at personen med ASF er hæmmet i udviklingen af social intuition. Dette er en årsagsforklaring på, at man taler om den anderledes måde at begribe verden på.

Autisten mister vigtig information, når de stilles over for nonverbal kommunikation og usagte regler. De får ikke justeret deres forestillinger og adfærd efter omgivelsernes forventninger, hvilket får stor betydning for deltagelse i sociale fællesskaber. 

Mennesker uden ASF bruger evnen til social intuition, dvs. anvender mentalisering, til at navigere i sociale fællesskaber.

 Når vi arbejder med mennesker med ASF, bliver det netop denne forståelse/mangel der der bliver den store udfordring. 


Psykologiske forklaringsmodeller 
Hvis jeg skal forklare de adfærdsmønstre som kendetegner et menneske med ASF vil jeg bruge tre psykologiske forklaringsmodeller, men også andre udviklingsbetingede forstyrrelser kan forklares gennem de samme modeller. Jeg mener, at disse psykologiske forklaringsmodeller giver os et meget anvendeligt udgangspunkt til at prøve at forstå de komplicerede problemstillinger der kendetegner borgere  med ASF. Mennesker med ASF har ofte mere end én diagnose. 
Der er tale om tre overlappende teorier, som jeg først vil forklare hver for sig, inden Jeg vil komme med et bud på konsekvenserne af at have en udviklingsbetinget funktionsnedsættelse indenfor disse områder.






● Mentaliseringsforstyrrelse 
● Central kohærens 
● Eksekutive funktioner.

Mentaliseringsforstyrrelse:
Mentalisering er at forstå egne og andres adfærd ud fra mentale tilstande. Mentale tilstande er blandt andet følelser, tanker, behov, mål og intentioner, og mentalisering foregår både kognitivt (med tankerne) og affektivt (følelsesmæssigt). Når man har en mentaliseringsforstyrrelse betyder det ikke mangel på eller lyst til at sætte sig i eget eller andres sted, men om at personen har vanskeligt ved det. Mentaliseringsforstyrrelse er kernen i autismediagnoserne, men findes også i andre diagnoser

Begrebet handler om vanskeligheder med central kohærens og eksekutive funktioner, som ligger til grund for vores handlekompetencer. 
Personer med strategiforstyrrelser har problemer med at finde gode handlestrategier. 

Central Kohærens 
Det psykologiske begreb central kohærens handler om evnen til at skabe sammenhængende forståelse ud fra de enkelte detaljer, som vi i dagligdagen oplever. Både sprogligt, socialt og visuelt. Mennesker som er neurotypisk udviklede har svært ved at forholde sig til information, uden samtidig at forsøge at sætte informationerne ind i en årsagssammenhæng. Vi prøver at skabe os overblik og mening ved at passe alt vi sanser ind i en fælles ramme for, hvordan verden ser ud. Når børn når en vis alder, vil de stille en række spørgsmål, for på den måde at kunne regne ud, hvordan alting hænger sammen. Man kan sige at barnet bliver aktivt meningsskabende. Mennesker med en udviklingsforstyrrelse har ikke samme evne til at se ting i en større sammenhæng, man kan sige at de har en svag evne for at danne centrale sammenhænge (central kohærens). De oplever verden som enkeltstående detaljer uden at kunne se naturlige sammenhænge.

Eksekutive funktioner:
Susanne Freltofte17 sammenligner de eksekutive funktioner med en direktørs rolle i en virksomhed. Det er direktøren der sørger for, at planerne udarbejdes, overholdes og udføres, samt at underordnede afdelinger samarbejder hensigtsmæssigt. De eksekutive funktioner er blandt andet: 
● Evnen til at planlægge fremad i tiden i en logisk rækkefølge 
● Evnen til at overskue og gennemføre en plan 
● Impulskontrol 
● Fleksibilitet 
● Evnen til at vælge 
● Evnen til at igangsætte handlinger og tage initiativ 
Der er en sammenhæng mellem vanskeligheder med central kohærens og de eksekutive funktioner. Når man ikke forstår årsag og virkning i komplekse sammenhænge, kan man heller ikke beregne, hvad der skal være på plads, inden man kan gå videre i en handlingsrækkefølge. Impulskontrol handler om at kunne holde impulser tilbage. 

Mennesker med ASF har ofte udfordringer med impulskontrol. Det har at gøre med, at en person med disse vanskeligheder tænker langsommere end de handler. Fleksibilitet handler om at kunne handle forskelligt og tilpasse sine handlinger løbende efter de situationer, der opstår. Når man har svært ved at se sammenhænge og dermed kunne forudsige hvad der kan ske, vil det være svært at træffe et valg. Man kan ganske enkelt ikke forudsige en konsekvens af sit valg. Ligeledes kan en konsekvens af manglende forudsigelighed og forstyrret forestillingsevne påvirke evnen til at tage initiativ.